Er alt forbi og til ende? Det, som vi sammen sku' nå Tro mig, du burde mig kende Hvorfor forlade mig så? Gik ikke jeg tusind mile For at ku' synge de ord? Blot for så stumt gå til spilde Under den rødmende jord Du er min ven for altid Troen, håbet Lyset der brænder i mørket Evigt, altid Ulvene får mig at æde Dumheden leger, at jeg Et øjeblik skulle træde Tvivlende uden om dig Gik ikke jeg tusind mile Trak jeg vel og dette spor Alene i verden får hvile Uden trøstende ord Du er min ven for altid Troen, håbet Lyset der brænder i mørket Evigt, altid Riger opstå og forsvinde Store og stolte de var Syng også døve og bline Tynget af hadet de bar Aldrig skal sønner mer' krige I hadet som fædrene slog Ej eller mødrene føde Døtre, som smerterne få Du er min ven for altid Troen, håbet Lyset der brænder i mørket Evigt, altid Evigt .altid Evigt. Altid!