Der' en stund, jeg aldrig glemmer. En forbandede dag. Det var, da jeg fulgte ham på vej. Tel Aviv var målet, Okay Hans private sag. Men hva' pokker sku' der bli'e af mig. Vi var vokset op, to drenge. Gik i samme skole. Og vort venskab holdt. Nu var vi blevet mænd. Hans beslutning kom en aften. Da vi sad på vor' cafe'. Jeg tror nu nok Jeg havde følt, hvor det bar hen. Frihed, er en ting, Som folk må kæmpe for at få. Ellers bli'r de ofte Gjort til grin. Længsel efter frihed. Bryder hver en lås og slå. Den er hver mands eje Din og min. Det var gået op For Carsten Levin. Regnen faldt den dag vi blaffede. Tavse vandrede vi mod syd. End'lig kom en vogn, Der tog os op. Viskerne mod ruden, Timevis, den samme lyd. Sorgen knugede hjertet I min krop. Så nåede vi da grænsen Og jeg bød min ven; farvel. Det var lige før Jeg fulgte med. Men jeg vidste der var noget Han sku' klare med sig selv. Han fik lov at rejse Hjem i fred. Frihed, er en ting, Som folk må kæmpe for at få. Ellers bli'r de ofte Gjort til grin. Længsel efter frihed. Bryder hver en lås og slå. Den er hver mands eje Din og min. Og det var gået op For Carsten Levin. Længsel efter frihed. Bryder hver en lås og slå. Den er hver mands eje Din og min. Frihed, er en ting, Som folk må kæmpe for at få