Rosa kom for sent til sin malkning Nu står hun med yveret spændt Nu står hun og brøler til himlen Efterladt og yverbetændt Da de andre i flokken de sku' samles Og hun så dem stå i geled blev hun træt Hvordan de fedtede for gårdskarlens møsse møsse kom så' Havde hun lige en tørv hun sku' ha' ædt Det gør fandens ondt at ha' patter Når tømningsrutinen blir brudt Og havde Rosa haft evnen til at sige be' be' Var hun faldet til patten som en sut Men yveret voksede som en brandbil Smerten skar i Rosa som lyn På randen til vanvittig bissen Begyndte hun at se de særeste syn Glemte gåder, ko på andre måder, Alverdens indhegning gennembrudt Den mandag, da malkekoen Rosa, Stod alene og efterladt Hun så tusindvis af kvinder stå ved floden, Hun så ægyptiske græshoppers flugt Hun så familien paddehat svulme og blive ens, Hun så hver en lyd og hver en lugt Hun så de gule og de sorte og de fremmede, Nå frem til kapitel firmabil Og gøre krav lissom vi andre, Og få lokumspapir med stil Hun så småbørn i leg der fór sammen, Fra Belfast til Georgetown - Penang Men det sidste hun så var et mælkehvidt lys, Idet hendes yver sprang Glemte gåder, ko på andre måder, Alverdens indhegning gennembrudt Den mandag, da malkekoen Rosa, Stod alene og efterladt Rosa kom for sent til sin malkning, Fordi hun nægtede at være duks Nu sæber hun ind hos de fine, For ni ud af ti og Der er altid plads til en til... af Rosas slags