I Kvældingen kom hun og bad om Ly Den brune husvilde Pige. Hun var saa stille, hun var saa sky, Men gal som den unge Kvige. Og ikke saa kom du til Fyrstens Slot, Et Kot er mit hele Rige. Men del mit Leje og varm dig blot Og vær velkommen, min Pige. Om Morgenen klædte den Pige sig paa Og bad mig Levvel tillige. Men der hvor hun stod blev hun vet at staa Og vilde slet ikke vige. Da førte jeg hende til yderste Port Og ud af mit hele Rige. Da førte jeg kanske min Lykke bort - Jeg kan ikke mere sige.