I live jeg bli'r, ved fjendens død
Svanser i regnen, af sejrens mjød
Forbandelsen
I på mig bragte, en sky af had,
Med regn og lyn, - min sjæl blev ræd.
I tændte en ild, ej regn kan tæmme,
Sørger jeg vil, for ej i skal glemme,
At flammen gror, for hver thors lyn.
I mærke den leve, for al jeres synd.
Til sidst i brænder, - i kaldes til Hell.
På asken jeg pisser, umådeligt vel.
Når glemt i blir, - kun værd som pis,
Jeg kunst vil skabe, til ære en gris.
En hyldest til jer, kun grisen får gavn
Og aldrig igen, skal sige jeres navn.
I live jeg bli'r, ved fjendens død
Svanser i regnen, af sejrens mjød
I live jeg bli'r, ved fjendens død
Svanser i regnen, af sejrens mjød
Forbandelsen
I live jeg bli'r, ved fjendens død
Svanser i regnen, af sejrens mjød
I på mig bragte, en sky af had,
Med regn og lyn, - min sjæl blev ræd.
I tændte en ild, ej regn kan tæmme,
Sørger jeg vil, for ej i skal glemme,
At flammen gror, for hver thors lyn.
I mærke den leve, for al jeres synd.
Til sidst i brænder, - i kaldes til Hell.
På asken jeg pisser, umådeligt vel.
Når glemt i blir, - kun værd som pis,
Jeg kunst vil skabe, til ære en gris.
En hyldest til jer, kun grisen får gavn
Og aldrig igen, skal sige jeres navn.
I live jeg bli'r, ved fjendens død
Svanser i regnen, af sejrens mjød
I live jeg bli'r, ved fjendens død
Svanser i regnen, af sejrens mjød