Siden jeg var barn, da du kom ind I mit liv
Har du ændret tonerne, på mit livsmotiv
Jeg malede kun med varme farver,
Dog er det dit sorte lærred jeg arver
Må du, snart få fred
Må du, snart få fred
For nu ser jeg dig dagligt, og hører din stemme
Mit sind du hjemsøger, selv når jeg er alene
Du har ødelagt mig, og forbander mig stadig
Vi er sammenbundet, og evig uadskillelig
Det har formet mig, til den person jeg er
Syg, angst og med hævngerrige tanker
Dog lærte jeg glædeligt i processen,
At jeg kunne udtrykke mig gennem kunstinteressen
Må du, snart få fred
Må du, snart få fred
Må du, snart få fred
Må du, snart få fred
Min lyst at leve, svæver dagligt,
Mellem styrken til mine børn, og dit drænene svigt
Så jeg dedikerer dette sorgens digt til dig
For at fortælle, at jeg stadig søger en flugtvej
Jeg er i lænke, og har forsøgt at flygte
Men selv med nøglen, ville jeg stadig frygte
At se dig igen, bag de tårefyldte øjne,
Da vi er partnere i krig, sorg, had og løgne
Mit eventyr er skabt gennem mange historier
Fortalt af dig, og dine syge fantasier
Mit største ønske, er en ændring i fortid
At du ej trådte ind, i mit kun 6 årige liv
For nu ser jeg dig dagligt, og hører din stemme
Mit sind du hjemsøger, selv når jeg er alene
For nu ser jeg dig dagligt, og hører din stemme
Mit sind du hjemsøger, selv når jeg er alene