For jeg ved hvordan det er at stå alene
Når jeg ser på alle de ting som jeg har gjort
Selvom alting i mit liv nu er forandret
Ka' jeg stadig huske hvordan det var dengang
Det er ik' for at skabe mig
Jeg tror der er noget der vil dræbe mig
Halvparanoid tror hele tiden jeg taber
Mit overblik ey yo jeg sover ikke længere
For mareridt besætter mine nætter
Hva' fa'en er det med mig
Belastet, stresset, coked-up og forhashet
Mig og min slags har altid været forkastet
Men vi driver videre en perker er født med en iver
Til at opnå et liv der ik' kun tager men også giver
For utak er verdens løn så jeg har tænkt mig
At gi' hele verden til min datter eller søn
Så de ik' skal gå igennem det samme som mig
Uden at skulle kæmpe den samme kamp som mig
Min mama gjorde det samme for mig
Og hvis jeg ik' viderefører traditionen
Vil jeg for evigt skamme mig
For det livet alt for kort til
Før man får set sig omkring mand så er alting borte
Som natten falder vælter minderne ind
Og forsvinder ind under huden på mig
Og videre op til min hjerne hvor de råber
Vil ik' høre så jeg søger hen til et sted
Hvor der er intet der kan nå mig
Her samler jeg min sjæl som et puslespil
Mit livs kår har været hård vil altid huske det
For min opvækst gav min sjæl og krop tæsk
Jeg gjorde gengæld blev smart og opblæst
Plus ambitiøs jeg brød løs fra Vanløse
Svor ved min mor og jeg ville blive noget stort
For gjort var gjort ku' ik' lave om på min fortid
Jeg måtte fremad og væk så jeg fyrede en masse gram af
Det opløftede mig endnu mere
Så at der fandtes mere mellem himmel og jord end du ser
Og der var meget at hente nu kan jeg ikke vente
På at vise mit talent og gå ud som en legende
Til mine homies der ik' er her mere
De næste par linier er dedikeret til alle jer
Vi hang sammen var lamme' sammen hele natten
For nogen var det en fase andre har aldrig forladt den
De' alle slaver nu til blaze og splat
På flugt fra opkrævere med baseball bats
Andre blev anbragt indlagt på centre
Gemt væk på institutioner og fængsler
Vil aldrig glemme jer i mit indre
Rest in peace til de to der har hængt sig
Ka' ik' skille os vi er stadigvæk forbundet
I en fælles fortid intet er forsvundet
For den lever videre igennem mig
Så når vi mødes igen vil i let ku' genkende mig
I et hvidt veloursuit med vinger
På vej op i g-himmerige i en flyvende bimmer