Som en dråbe i et stormombrust hav Som et græsstrå i den isnende vind Som den kolde ligegyldighed i et passerende blik Vil vi alle mærke hvor små vi er Som frostens faste greb om livets evindelighed Som et minde af papir som brændes ihjel Som høstens kulde når solen føres bort Vil vi alle kende ensomhed Tomgang og tomhed Afsondret og uden fred Forvildelse i indbildt kærlighed Livets mening findes intet sted Kun tomme løfter om håb og glæde Vildfaren alene i livets storm Som forladt i isolationens endeløse malstrøm Langt borte fra lysets varme For evigt gribende efter håbet, så fjernt Intet lys i tågen Ingen stemme i mørket Glemt i evighedens monotoni Gudsforladt på rejsen mod døden Som en dråbe i et stormombrust hav Som et græsstrå i den isnende vind Som høstens kulde når solen føres bort Vil vi alle kende ensomhed