København
Søvnløs-rastløs-gå med mig
Jeg er træt af stoffer - de hænger mig ud af næsen
Træt af underskud, træt af min kæres hvæsen
Jeg' er træt af at leve livet som en teenager
Med drukture og numre på ho's i min pager
Jeg har været der, har gjort det, har kneppet det
Har stort set gjort trippet te
En tom skal skal, for jeg har suget kraften af det
Jeg kunne sagtens, men gider egentlig ikke at tag det
Så jeg vader søvnløs i Københavns gader
Uden mål, bare væk fra eskapader
Hvor min rap drøm føltes som en ond mare
Fortryder intet - sådan var det bare
Så jeg ser skråt fremad - rykker mig
Unden nykker, jeg ved hvad der trykker mig
Og det' styrke at kende sin begrænsning
Ta en fysisk, mental udrensning
For natteluften kysser mine lunger
Og selv en stodder har brug for stille stunder
Har brug for ro ellers går jeg under
Så jeg vandre gennem natten mens I blunder
Jeg går en tur på mine rastløse ben
Skræver tværs over Havnens brosten
Giv mig en god grund knægt bare en
Til ikke at fortsætte, så jeg går med det
Jeg' træt af politik, det hænger mig ud af ørene
I lefler bare for dem der holder BMWen kørende
Jeg' er træt af alle dem der synes I er for fede
Yo her' er en slankekur: Hold op med at æde
Og giv lidt til dem der sidder med hånden fremme
Sultene tomme øjne og en skål i en fluebræmme
Vi har nok, og det' er godt det samme, om du
Jeg' er træt af selvgode smil, fra vesterlændinge
Der ikke tror der skal andet end penge te
Og jeg er træt af ekstremer der går den anden vej
Og satser alt på at Gud han vil redde dig
Hvad skete der med at mødes på midten?
Forsvandt al logikken der et sted i retorikken?
Og tror du virkli det selv gør en forskel
I en stormagts krig - det gør det ikke vel
Vi er stadigvæk bønder, til vi vedtar
Lov mod at kneppe alt med hove og klove
Og du synes måske de linjer var sjove
Men jeg er stadig vågen, yo jeg kan stadig ikke sove
Jeg går en tur på mine rastløse ben
Skræver tværs over Havnens brosten
Giv mig en god grund knægt bare en
Til ikke at fortsætte, så jeg går med det
Jeg' træt at brokkeri det hænger mig ud af halsen
Hvergang der skal bygges noget står vi på skansen
Og råber op om værdier og stilikoner
Men de kom jo netop af at vi brød de gamle traditioner
Og nu vi snakker historie er det sådan
At under krigen dødede der flest af os ved Østfronten
Så vores lille flag blæser med vinden
Mindreværdskomplekser gør det svært at vende kinden
Er dét kernen i vores nationalstat
For så er min støtte til den ikke engang halvkvalt
Sir du dansk kultur? Vil du støtte den?
Så støt dem der prøver på at flyt den
Gå, ryk dig, bevæg dig, fremad
Men I støtter kun dem der kigger hjemad
Så det føles som at spjætte i kviksand
Og vide at den eneste sikre død er stilstand
- Så jeg starter med mig selv... og med lidt
Held, kan jeg gøre en forskel, farvel
Til natteliv, godddag til spritnye fortolkninger
Skrevet af en mand med holdninger
Jeg går en tur på mine rastløse ben
Skræver tværs over Havnens brosten
Giv mig en god grund knægt bare en
Til ikke at fortsætte, så jeg går med det
Jeg går en tur på mine rastløse ben
Skræver tværs over Havnens brosten
Giv mig en god grund knægt bare en
Til ikke at fortsætte, så jeg går med det
København
Søvnløs-rastløs-gå med mig