Da stemmerne kaldte dit navn fra klippens lyse hal
En fakkel i havets dyb, som bringer dig hjem
I oplyste gange, kom hid
Berig dette folk af længsel, berig dem med din sjæl
I afsavn af lyset skal I leve for jer selv
I ensomhed!
Fra Syvmaster-stammen blandt urskov og krat
Skyder den ottende stamme, et kim til evigt liv
Dybt under højens muld
Kvinde i rodens net
For evigt kaldet til hvile
I klippens lyse hal
Dybt under højens muld
Kvinde i rodens net
For evigt kaldet til hvile
I klippens lyse hal
Fra skovens tinder til Opalsøens dyb
Kan øen høre din røst på ny
Fra skovens tinder til Opalsøens dyb
Kan øen høre din røst på ny
Dø om du må, spred vingerne, dø om du må
Kald på din gud, kald på din gud og din tro
Forsvind i en rus, fold hænderne, dø i en rus
Kald på din gud, kald på din gud og
Gå ind i en
Krig for troskab, for menneskeskabte profeter og ære
Tro på liv, der determinerer en cyklus af vælde
Krigen er tabt, erkendelse, krigen er tabt
Mørket vil værge, mørket vil værge din sjæl til ensom
Krig for sorgløshed med storslået sjælelig opstand og kaos
Kæmp for tomhed, da tomhed vil føre til evig fred
Kast bort dine skygger, der danser ved flammernes røde blomst
Fortrængt er stenen ved dit bryst, svøbt i stilhedens favn
Kast bort dine skygger, der danser ved flammernes røde blomst
Fortrængt er stenen ved dit bryst, svøbt i stilhedens favn
Ved bølgernes angreb på klippernes volde
Af havets salt
Fra Rans kærlighed og havets skød
Fødtes et barn fra skummet, knogler af havets salt
Tangen blev dets hårpragt, med øjne af rav
Hans vilje var de spændte, sorte sejl
I Midgårds favn
Taget i Midgårds favn, et klæde så inderligt koldt
Af fosterslægt
Hans moders mærke var brændt i hans sjæl
En buk for alle vor synder. Udstødt, bespottet af forsterslægt
Forsmået er hans gave, skoven blev hans hjem
En buk for alle vor synder
Udstødt, bespottet af fosterslægt
Jeg påkalder herrens heste. Sorte som livet selv
Rider mod stormen ud, men forblændes af dit lys
Alting er oplyst af skæret fra stammens nye skud
Mosen vil tænde sin flamme som en nidkær, hellig vagt!