Du kære blide danske bæk, Som bag om hegn og hybenhæk Mod salte fjorde glider, Dit vandrevand, din puslestrøm Har nynnet i vor folkedrøm Og pyntet Danmarks kjolesøm Fra landets ældste tider. Du lille muntre danske bæk Bag hyld og hegn og hybenhæk Og midt i lave enge, Du gav mit sprog dets sølverklang; Det bløde nyn ved vuggens gang Og rytmen i vor folkesang Er lån fra dine strenge. Dets blide kyst, dets bløde strand Og mejsens bo i hækken, Lys over haren markens fred, Giv ly og læ og rugested For alt, hvad hjertet hænger ved; Men værn dog mest om bækken!