Hvad var der dog,der skete? Mit vinterfrosne hjertes kvarts Må smeltes ved at se det Den første dag i marts. Hvad gennembrød den sorte jord Og gav den med sit søblå flor Et stænk af himelens tone Den lille anemone. Jeg plantede de'r i fjor. På Lolland jeg den hented, Et kærtegn fra min fødeø Så gik jeg her og vented Og tænkte den må dø; Den savner jo sit skovkvarter, Sin lune luft sit fede ler; I denne fjendske sone Forgår min anemone; Jeg ser den aldrig mer!! Nu står den der og nikker Så sejersæl i Jyllands grus Ukulig og sikker Trods ensomhed og Gus, Som om al verdens modgang her Har givet den et større værd, En lille amazone Og dog min anemone Som søens bølge skær. Hvad var der dog, der skete? Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts Det smeltes ved at det Den første dag i marts. Jeg tænkte: Evigt skilles ad Min sjæl og glæden,. da jeg sad I vint'rens grumme done. Nu gør min anemone Mig atter fri og glad. For denne rene farve Den er mig som en vårens dåb, Den la'r mig nyfødt arve En evighed af håb. Så bøjer jeg mig da mod jord Og stryger ømt dit silkeflor, En flig af nådens trone. Du lille anemone, Hvor er vor skaber stor!