To ensomme fuglefløj hver sin vej De var begge på træk Hun søgte føde, han søgte væk To ensomme fugle på træk De mødtes tilfældigt, en sensommer nat Hvor stormene rasede og stræd De fløj over havet på hvide vinger Varmede hinanden derved Når stomerne raser kan hjerter gi' ly Fugle der trækker på stand, kan blot se et glimt af det ukendte land og må skilles før dagen kan gry Se ikke tilbage, nej flyv nu din vej For intet må spire og gro At øjnene blindes af tåre måske, ja Det ved jo kun i to Skønt din ryg er en fæstning og din flugt er et sejl Er du ikke den samme som før For dit hjerte er nøgent i tårernes spejl Værner den vidtåbne dør To ensomme fugle, fløj hver sin vej De var begge på træk Hun søgte føde, han søgte væk To ensomme fugle på træk Se ikke tilbage, nej flyv nu din vej For intet må spire og gro At øjnene blindes af tåre måske, ja Det ved jo kun i to Se ikke tilbage To ensomme fugle på træk