Alle kaldte ham den største bangebuks i byen
Og ingen har vel set ham vågne rigtigt op til dåd
Hans mor har døbt ham Tommy, men han blev kaldt den feje
Men jeg har altid følt at han blev frygteligt misforstået.
Han var bare ti år da hans far døde i pinsen
Jeg tog mig af Tommy, for han var min broders søn
Jeg hør' endnu de sidste ord min broder sa'e til Tommy
Søn mit liv er ude, men dit er li' begyndt.
Ref.: Lov mig min søn, lyt nu til min sidste bøn
Hold dig væk fra slagsmål, hvis du kan.
Man er ikke fej, når man bare går sin vej
Jeg tror du'r gammel nok til at forstå
Man vinder aldrig noget ved at slå.
Der er altid en som har dig kær, og Tommy's pi'e hed Bente
Der var ingen grund til at bevise han var mand.
En dag mens han var ude så kom de vilde engle
Og de tog sig af Bente, og de var hele tre.
Tommy lukked' døren op, og så sin Bente græde
Den hvide hud, de grimme sår, var mer' end han ku' ta'
Så gik han hen til hylden, hvor han tog sin far's billed
Og mens tårer faldt på hans far's kind, ku' han høre at han sa'.
Ref.: Lov mig min søn, lyt nu til min sidste bøn.
Hold dig væk fra slagsmål, hvis du kan.
Man er ikke fej, når man bare går sin vej
Jeg tror du'r gammel nok til at forstå.
Man vinder aldrig noget ved at slå.
De vilde engle lo a' ham, da han kom ind på grillen
En af dem tog ordet, var der n o'et sku' jeg spø'r.
Da Tommy vendte om, så lød det se nu ham den feje,
Men der blev dødsens stille, da Tommy låste grillens dør.
Tyve år på knæene, det samler meget sammen
Og det slap han ud det hele, det raged' ham en døjt.
Da Tommy gik fra grille og det flød med faldne engle
Så tænkte han på Bente, og han tænkte dette højt.
Ref.: Jeg loved min far, som den sidste bøn han har
At hold' mig væk fra slagsmål hvis jeg kan.
Nej, jeg var ikke fej, jeg ku' ikke gå min vej
Og kære far som ægte menneskeven
Engang imellem må man slå igen.
Alle kaldte ham den største bangebuks i byen...