I den kolde vinter morgen. Kom en vogn, blank og sort. Alle stod der. Rant sorgen. Da de bar ham fra husets port. Og jeg så dem, fra mit vindue. Da de fulgt ham på vej, og vi ved jo. Dagen kommer, hvor det enten er dig eller mig. Ingen bryder livets cirkel. Ingen slipper udenom. Du kan råbe, du ka' håbe. Men en plads er for evigt tomt. Uhuhuuuuuu. Solo. Stadig solo. Og jeg tænkte, dine dage. De er talte, ja de er få. Uret tikker, og år forsvinder. Men en dag, går uret i stå. For Ingen bryder livets cirkel. Ingen slipper udenom. Du kan råbe, du ka' håbe. Men en plads er for evigt tomt. Ingen bryder livets cirkel. Ingen slipper udenom. Du kan råbe, du ka' håbe. Men en plads er for evigt tomt. Ja en plads er for evigt tomt. Slut.