Der sidder tre møer og virkede guld Den ene hun var så sorrigfuld For hun har trolovet den ridder Hvad græder du for, du er ej mø? Jeg græder for min kæreste er død For hun har trolovet den ridder Så græd den jomfru sine hænder slog Det hørte hendes ridder under sorten jord For hun har trolovet den ridder Sildig en aften da duggen drev på Der ville den ridder til sin jomfru gå For hun har trolovet den ridder Han klappede på døren med fingre uden skind Stå op min jomfru, I lader mig ind For hun har trolovet den ridder Så stod den jomfru med tårer på kind Så lukkede hun den døde mand i buret ind For hun har trolovet den ridder Hun kæmmede ham med forgylden kam Og hver engang hun kæmmede, en lok der faldt For hun har trolovet den ridder Og hører du allerkæreste min Må jeg følge dig i sorten jord i graven din? For hun har trolovet den ridder For hver en gang du græder, dit liv er mod Der er min kiste fyldt op med levret blod For hun har trolovet den ridder Nu galer hanen den høje Til jorden stander alle og bort nu jeg skal Hun førte ham gennem mørken skov, til kirkegård Der falmede hans kinder, der falmede hans hår Så græd den jomfru al sin nød Og måneden derefter der lå hun død For hun havde trolovet den ridder