Se, natten er svanger med vellugt fin,
Med virak for dig, med røgelsen din,
Med hyldest i hældende skåler:
Det vælder did op, hvor om dagen du gik,
Hver længsel, du kued, den blev til musik,
Formælet med natten et liv den undfanger,
Som bæres til dåben med funklende spanger
I månens fortryllende stråler.
O kvinde som lukker dit hjerte til
For røgelsens duft, for tonernes spil,
For fostret af favnende drømme:
Der kommer en dag, hvor din tanke bli'r hed,
Hvor øjet i vildelse sænker sig ned;
Da kan du ej vælge. Du har ingen vilje,
For overmagt segner den smægtende lilje,
Som sivet for hvirvlernes strømme.
Thi hjertet er lagt under kærligheds lov,
Som akset for leen, for øksen en skov,
Som natten for solgudens stråler:
Der stirrer imod os fra døden et blik,
Det kan kun besværges med livets musik:
Hengiv under tonen dit offer med glæde,
Din elsker dig lønner med højsalens sæde
Med vin af lyksaligheds skåler.