Du stod engang på den højeste klippe Du holdt så fast, du ku ikke slippe Dengang alt var så lysende og klart Reolerne bugned af de bedste bøger Du citerede gerne: De finder som søger Og havde altid svaret parat. Nu ka du ikke mere spille smart Hvor billederne hang Er der nu så bart Du er faldet her, Du ka ikke finde hjem. Du havde altid én At støtte dig til Og farmand sagde: Man ka hva man vil Var han ikke forsikrlngsagent? Nu indser du her Med din ømme fod Der er ting man ikke Kan forsikres imod f.eks. Når bøtten bliver vendt. Nu ska du skaffe mad Til eget bord På dette gedemarked Er der ingen kære mor Det er alvor her: Det er ikke spøg og skæmt Det er ikke nemt at Vær ude og glemt Nå man er faldet herned Hvor man ikke mer' Ved om man er købt Eller solgt Skal være flov eller stolt Og man føler sig skabt Som en Håbløs, Fredløs, Hjemløs, Hjælpeløs fortabt. Du kunne din religionshistorie Indtil du faldt I din egen glorie Vasked du aldrig munden Når du sagde gud? Du var hjemme i Alle de høje tanker Men hva nytter det Når døden banker på døren og sir: Nu er tiden løbet ud! Tror du stadig På de gode og onde Nu du selv er derude Hvor man ikke kan bunde På glemslens hav Er der ingen løsninger gemt Nej der er ikke nemt At være ude og glemt Når man er faldet herned Hvor man ikke mer' ved Om man er købt eller solgt Skal være flov eller stolt Og man føler sig skabt Som en Håbløs, Fredløs, Hjemløs, Hjælpeløs fortabt.