Har du aldrig hørt om narren der ka' li' og blir' til grin? Ja det er vennesælt at vælge frit at drikke vanvidsvin Ved sin varme smelter vinen varsomt isens skarpe spejl Vandet runder ved sit frie fald hver klippekant så stejl Fra dit fangenskab i bjergets frysehus nu banes vej Og du klukler løber ned ad bakken som en bæk i leg Du strømmer let og lader livets blod med solskin blandes op Aldrig mer' vil du igen gå op som is I en spids på bjergets top Solen slukkes nu og lukkes ned i nattens etui; Langsomt lukkes livets øjne - er nu løjerne forbi? Nej, nu løfter nattergalens triller livets lange slør Luftigt letter tunge tanker, mens du lytter og bli'r ør. Lattermildt nu nynner narren livets alvorsfulde lov Som han spiller på guitaren syn's du sangen lyder sjov. Det er de samme trin, du ta'r nu, som da du var tung og træt Men i narrens lyse nat bli'r selv dødens dans så levende og let. END)