I Silhouetter fra Dørgløten skimtes Grave Mænd i Hin stolte Jarls Klæder, Og Værger vil drikke dybt af Norges Høibaarne Æt og De fortrolige nære Jarlens Henseender ere klare; Hin vordende Thronarving er begiæret død; Atter skiærer bistert Staal giennem Qvin ... og Noret dræbes i Morens Skiød I Oblivion vil Nederdrægtighed spire I Oblivion Efterbyrden skal vansire De haver ingen Kunden om Gammel Barselssed Saa lagnadstung denne Dag; akk, hin Barselssed Noget Utyske vanhelsige Spiætter mellem Dauskrotter Og hviner efter Afaat hæslige, Der saa frigid i Kiøldens Bryst Blir eders Livskraft deprivert Thi at dulme sveltende Lyst Utysket hinsides Taagen vældige svandt Vendt mod Nord, mod Aftensolens Rand Hen ifra en tilforn Kongsgaard vakant Saa kom Pesten over Hint ganske Land Langs Alfadervei og Grænder ligger Folk i Sygdom svøbt Bag Tomhets Aasyn raader Pinsler i Nederdrægtighed døbt I Oblivion vil Nederdrægtighed spire I Oblivion Efterbyrden skal vansire De haver ingen Kunden om Gammel Barselssed Saa lagnadstung denne Dag; akk, hin Barselssed Henfalden jeg tæres hen I ligesæl Stilfærdighed; Mit Kiød til dig er given Favn mig i dit Malum Drikk af svulne Vunder Slit Livets Baand grum