Et dystert Aasyn over emansipert Siæl jeg hæver Alterert af hint varme Blod i Sneen hen I Sorgens Omfavnelse jeg knytter blodige Næver Under en grådende Himmel, kun een red Hiem Thi Ginnunga-Gab står over mig i Kvæld Og vred Tor harmer en rystende Moder Jord Sværget ved Graven, min Viv Blodhevn Maatte jeg beskikke mit Liv Blodhevn For al Tid at erindre hvor De måtte lide Under Hvide-Krists Staal dit Liv om at bøde Ei lod konverteres, forgiæves skulle stride Følge dig jeg skal om Hel jeg maa møde Hvor Nattens Fyrste trolig blåser ud min Ild Jeg tørrer Hænderne for Dug, min faldne Bror Sværget ved Graven, min Viv Blodhevn Maatte jeg beskikke mit Liv Blodhevn Vinden gialder forgylt mælt af vaare stoute Fædre Hin Elegi svøber Maaneskin i Lød af Blod Disse Faldne med Nidkiærhed jeg vil atter hædre Under reiste Stene til ære de hviler i Ro