Ulver han spørger stolt Vænelil 'Vil du være allerkæresten min Så vil jeg føre dig til den ø Hvor vi skal leve og aldrig dø' Og folen fører liget over heden 'Der er kildevæld der springer med vin Tro på min tale allerkæresten min Ja, der er vældekilder der springer med vin Tro på min tale allerkæresten min' Da de kom udi grønnem lund Lyster Hr. Ulver at hvile en stund Stolt Vænelil ned på jorden sad Mens Ulver han kaster så dyb en grav 'Hør nu Ulver hvad jeg siger dig Hvortil skal den grav du gør? Til Eders hund er den for lang Men til Eders hest er den for trang' Ulver svarer stolt Vænelil 'Graven er til dig allerkæresten min Otte jomfruer har jeg gilt Jeg har dem alle fra livet skilt' Alt sad Vænelil og tænkte ved sig 'Nu må mine runer hjælpe mig' 'Gerne jeg for dig i graven går Men lad mig først rede dit fagre hår' Han lagde sit hoved i hendes skød Og sov en søvn så dyb og sød Så lister hun sværdet ud af hans favn Og hugger Hr. Ulver for hund og ravn Og folen fører liget over heden