Jeg ville aldrig kunne sige At jeg altid Har kunnet tale med en pige Og det løber koldt ned ad ryggen I denne samtale med mig selv I mens jeg lytter til dig Er ord forsvundet igen Og midt i gadens larm Kommer du pludseligt frem Og råber noget uforståeligt Som jeg egentligt godt kan se Og i et glimt Kan jeg ikke slippe fri Mange år er gået siden Da den drøm blev plantet i Mit sind der startede på en måde Hvor nogen stod og spillede noget Dit ansigt drejer sig hen på mig Og når jeg vender mit Vender det sin vej Som om der er ingen af os Der tør at At se hvad der kan ske En angst der banker på døren Skal skride ad helvede til Alle drømme går på tværs I et evigt roterende kaos Med fadervor og rumraketter Kigger jeg på lyse nætter Og jeg åbner døren Og ser mig omkring Går ud på toilettet Og tager en tår vand Og ser i spejlet men kan ikke stå Jeg er helt svimmel for nu er jeg på Og jeg Skal lade spillet begynde For fanden jeg er ikke i stødet Og mit hjælpeløse jeg Kommer frem når du står foran mig