Stille - stille Der er ingen der siger noget Når du er gået Ene - alene Det værste den forladte har Er minderne om det der var. For vi kunne flyve og landede blødt Og vi stjal som tyve af det der var sødt Husker du det billede vi skabte sammen Før vi sprængte rammen. Stille - stille Et ekko af et kort farvel Svarer sig selv, farvel (farvel, farvel, farvel, farvel) Ene - alene Det bedste den forladte har Det er altid det der var. Det var de få minutter der føltes som år Der hvor intet slutter og begge forstår At når man er to kan man få det hele Selvom man skal dele. Vi kunne flyve og landede blødt Og vi stjal som tyve af det der var sødt Husker du de højder vi skabte sammen Før du sprængte rammen. Den dag du tog mig i din favn Og hviskede en andens navn.