Mariehønen Evigglad Gik tur på et rabarberblad Og mødte Søren Snegl, der lå Og sov med sneglehuset på. Da blev det regn og tordenvejr, Og Evigglad fik våde tæ'r, Så derfor slog hun bankeslag På sneglehusets lille tag. Og sneglen råbte højt: Kom ind I læ for torden, regn og vind, Her er lidt snævert, som du ser, Men der er lunt og tørvejr her. Så sad de begge to og lo I Sørens lille sneglebo, Og hvis jeg ikke tager fejl, Blev Evigglad til Madam Snegl. Og unger fik de mange a' Det kan man se en forårsda' De flyver højt mod himlen blå Med sneglehus og prikker på.