Jeg har et vindue, hvor solopgangen går ned I et rundt og uendeligt smukt vanvid Der hvor du ved, hvordan det ender Der hvor du ved, hvor livet det brænder Så kom og rid på bølger i azurens sind Og obducer himmelen i skæret fra et vanskabt landskab Der hvor du ved, hvordan det ender Der hvor du ved, hvor livet det brænder Og vi flyver mod solens øjesten Ind i kalejdoskopets syreregn Hvor vi møder trætte Joe, der hvor døden han vender Han ved også, hvor livet det brænder Mod fribytterdrømme for drømmefangere I serafens funklende teater Under sølvmånens ætsende tåre Kan jeg føle din smag og smage dine følelser For jeg har et vindue hvor solnedgangen går op Som korthajens kabale, der snyder dem, der har fået nok For han ved, hvordan det ender For han ved, hvor livet det brænder