En spire voksed' frem af ørknens Nådesløse sand En skikkelse helt uden pragt Foragtet af hver mand Kendt med sygdom, kendt med smerte Hånet og forhadt Mishandlet, plaget og forladt Helt ind i dødens nat. Man gennemborede hans lemmer Slagtet som et lam Han åbned' ikke munden mens man Slog og piskede ham Blandt røvere fik han sit kors Blandt rige dog sin grav Men hvem ku' vide, staklen der Ku' bryde dødens arv Aldrig før har denne jord Set et menneske så stort Uden krone uden pragt Dog universet i sin magt Den dag blev helveds' vælde knust Han åbned' himmelen Den mand som verden kasted' bort Var Guds enbårne søn Al synd, al straf blev lagt på ham Han knuste synd og død Gav håb til mennesket på jord Da hans blod det flød Nu står Guds lam ved himlens port Med udstrakt kærlighed Og intet menneske har set En sådan herlighed Han blev vejen til Guds hjerte I vor synd og skam Da sendte Gud sin kære søn Som skyldfrit offerlam Aldrig før har denne jord Set et menneske så stort Uden krone uden pragt Dog universet i sin magt