Japan har beef internt, Sengoku Jidai
Borgerkrigens tid, og de går til den, si'r jeg til dig
Krigsherrer med store hære kæmper om land og magt
Den almindelige borger gør bare, som der bli'r sagt
Man bukker dybt, tåler sin plads og sine kvaler
Er der noget at diskutere, bli'r det stålet, der taler
Spillets regler de ska' følges, eller knoppen ryger af
Men enkelte flygter og lever trukket tilbage
I de skov klædte bjerge i Iga præfekturet
Det' en trussel mod den herskende klasse, og de har luret
At hvis de ska' overleve, må de blive i skyggen
Og bruge feje tricks, røgslør og knive i ryggen
Taiko Nakamura sidder gemt i en hytte
Med de ti af klanens børn han er sat til at beskytte
Da fjenderne stormede landsbyen, blev han betroet
Dette ærefulde hverv af selve klanens overhoved
Samme usling, der nu har forrådt de sovende børn
Og guidet Nobunagas krigere lige til døren
Nakamura møder døden, hans mod er ukueligt
Fast besluttet på at ta' så mange med sig som muligt
Han får fældet seksten samuraier, før han falder for nummer sytten
Og hører skrigene, da de afbrænder hytten
Han har svigtet sin mission, og mens ruinen brænder ned
Lover han sin sjæl i bytte for hævn og retfærdighed
Lynet rammer i det samme, mens han sprætter maven op
Og ska' man tro historien, så forlader ånden hans krop
Og søger hævn, inden natten er forbi
Finder vagterne forræderen og de ti sværd, der spidder hans lig
Og lige siden har det heddet sig på egnen
At Nakamuras ånd er på spil, når det trækker op til regn
Han sjæl vandrer hvileløst omkring
Og pludselig slår den ned med lynet i levende som døde ting
For at straffe dem, der ikke sku' ha' rent mel i posen
Når børn lider nød, og der er ugler i mosen
Til evig tid hærger han på ensomme togter
Taiko Nakamura - retfærdighedens vogter