Jeg håber, du ved, at du stenfjæser mig bogstaveligt
Smser bag min ryg - planter flager af skyld i mit ansigt
Og de slår rødder, ridder månen fuld til morgenkvalme
Bekræfter utopien - udjævner had til borgerskabet
Husk, jeg sagde, jeg håbede på at blive født hver dag i nye sko
Du smilede, og jeg sagde, du lignede et kommende druk dejavu
Husker, du grinede, da jeg sagde, jeg bare gerne ville leve
Og ellers ikk rigtig noget, at jeg ikke vidste, hvem jeg var
Og tænkte, jeg lige havde svaret på mit eget spørgsmål
Måske var jeg for ivrig efter at finde fantasten i dig?
Og kysse det satans liv og snave resten i gulvet med et smil
Så hvis nogen skulle spørge dig, hvem jeg var
Så var jeg ham, der ku leve på en sten
Det intet problem, så længe jeg ikk er alene
Så hvis nogen skulle spørge dig, hvem jeg var
Var jeg ham, der kyssede det satans liv og snavede resten i gulvet med et smil
Så var jeg ham, der ikke tog imod deres piller, når de ville sælge deres lort
Gav ikk en skid for sit helbred, men han elskede sin mor
Han var rig på spørgsmål - rig på drømme - 20something wasteland - der pillede overklasseløg ned uden tårer i de grønne
Der var fri entré under gulvtæppet - skeletterne i skabet lovede fri bar
Fra skulder til hjerne - til hjerte til svar
Fra smerte til smil med alt, hvad det indebar
Du sagde, jeg var din flugt, at det var godt vi havde hinanden
Langt væk fra strikkeklubsambassadører - dit eget slaraffenland
Men jeg husker den larmende stilhed fra dig, når jeg snakkede frihed
Du skræmmende sagde du, var det fordi, du savnede den manglende lighed?
Du ved, hvad du gik ind til - jeg ved, det så nemt at sige
Men husk på, når du siger, jeg er fucked up
At det måske var det, du blev forelsket i
Så hvis nogen skulle spørge dig, hvem jeg var
Så var jeg ham, der ku leve på en sten
Det intet problem, så længe jeg ikk er alene
Så hvis nogen skulle spørge dig, hvem jeg var
Var jeg ham, der kyssede det satans liv og snavede resten i gulvet med et smil