Det va ein kar inni Sorperon Ein liten repp oppi Nørdre Fron Og denne karen var kåt i dans Og lett og lentaug og hette Hans Og Hans va husmann åt garden Lo Og stugu hadd'n, men itte do Og ku på sætern og kælv og steill Så skull'n dit opp ein laurdagskveill Men vil du tru at"n Hans han ha' Ein hånåkjukling som gol så bra. Så tok'n hånån og rusla åt, På sætern skull' døm få høre låt! Men hesthaug-råket er stygt og bratt, Og vil du meine: 'n Hans han glatt! Og kanta gjorde'n ein tull i tull, Det minna reint om ein åkerrull! Og hånån, stakkar, da spende ti, N' sleit og baska og kom seg fri! Så fauk'n utover kvist og grån Og skreik og kåva. Var stusleg sjå'n 'N Hans vart liggjand' i brask og kvist Og pene bønne' det bad han visst! For hånån reiste, og borte va'n. "Det var nå heitaste svarte!" sa'n. Men steille der som døm skjølde lag Er Hånåhoppet den dag i dag, Og derfor si døm nå au på Fron: Det flakse fugle fra Sorperon!