For hvert eneste skridt du tager Hver gren du knækker på din færd I et frostklædt landskab I tusmørket oplyst af månens skær En stemme der synger så sagte og leder din vej Der dybt i skovens indre vættekongen venter dig Vættekongen venter De bar ham over heden en kold decembernat Forfrossen og blå, stiv som et bræt Den stemme der kaldte så sagte ledte din vej Dybt i skovens indre