Så tag dog din fordømte telefon Hvad nytter det, jeg kimer dig ned Hver gang havner jeg i samme situation Jeg får lov' at lægge en besked Jeg ringer for at sige, jeg er syg Jeg har mistet mit humør og min fornuft Mit sind er sort, min krop er tung som bly Og jeg har brug for noget luft Flere andre her har også fået nok Af dette fantasiforladte liv De taler om, at de vil gå amok Men ingen tør at tage intiativ De tror, vi er for svage og for få Og sådan går det hele så i stå Og man må stå og kigge på Imens de store tramper på de små Jeg trænger til et sted at lade op Jeg trænger til at se dit søde smil Så gid vi dog ku' ligge krop mod krop Og gid du dog ku' høre din mobil For ingen her de taler vores sprog Selvom at alle snakker uafbrudt Jeg sidder og slapper livløst i en krog Og lægger låg på alt mit krudt Nu har jeg næsten ikke mere strøm Og derfor vil jeg gøre dette kort Hver nat drømmer jeg den samme drøm Om at slippe fri og flyve bort Bare takke af og tage afsted Væk fra denne svagbørneskoloni Ring tilbage snart hvis du vil med Før jeg løber tør for batteri