Der var engang en sømand som skulle tilsøs
Så traf han en pige og gav hende et kursus
I søkort fra Dragør til Hveen.
Hun havde, det sagde han, de yndigste øjne
En pige havde haft i en havn
Han sagde min skat i min båd
Og så sejler vi ud på en tørn,
Vi gifter os straks og får masser af
Solskin om bord, måneskin om natten.
Flettede fingre i stjerne drys,
Sømænd de holder af solskin ombord
Men pigen hun sagde til sømanden hvor er du naiv,
Jeg stoler slet ikke på dig og dit løfte,
Så kaldte hun fluks på sin far,
Og faren kom far'ne og sagde
Hvad bedriver min datter og sømanden her?
Hun er da for pokker vel ikke en pige
Der gifter sig uden at få lov,
Fordi sådan sømand vil havde sig lidt
Solskin om bord, måneskin om natten.
Flettede fingre i stjerne drys,
Sømænd de holder af solskin ombord
Men sømanden holdt lige så stædig på sit,
Han ville sgu giftes i kjole og laksko
Og høj hat og myrter og vest,
Han lejed' det hele og red på en veksel
For bryllup er dyrt for en mand,
Og så sprang han med bankende hjerte i stadsen
Og vejret var ligesom bestilt,
Men sagnet fortæller at nu er de
Solskin om bord, måneskin om natten.
Flettede fingre i stjerne drys,
Sømænd de holder af solskin ombord