EN ULV I FÅREKLÆDER
Jeg krænger mit inderste ud, værsgo' så ka' du sælg' det
Mens jeg danser på slagmarken i pyjamas og patronbælte
Kampen for min' fødder skræmmer tøsedrengen i mig
Men den kriger jeg er, vil med glæde dø sammen med dig
For de største kampe foregår i min nødtørftige tanker
Mellem en tøffelhelt i håndjern og en blodtørstig dranker
Kompromis er ikk' en mulighed for de stridende parter
Men de eneste tegn på kampen er min' beskedne fagter
Men i en verden af folk der råber højst dør detaljerne
Så jeg klemmer jer fast om halsen langt før galgerne
Men der er ingen fare på færde, for jeg kaster mig i støvet
Skjuler de spidse tænder og kalder mig bedrøvet
Så lad en selverklæret poet, kærtegne dine øregange
Med mine tekster så jeg ka' regn' ud vi hører sammen
Jeg blev kaldt over for at bygge det altoverskyggende
Storhedsvanvid jeg har, nu har jeg ik' lov' at bytte det
Nu prøver jeg at leve med det, pak' det ind i ydmyghed
Og spænde hjelmen og tage til tak' med et liv i lydighed
Men krigstien lokker mig med et befriende regelsæt
I denne kuppel vil' det være berigende at dans' lidt
Hva' har jeg gjort for at stå med et ben på hver side
Og være en frådende dræber der ka' tilbyde en nærhed
Jeg kan ik' se løsningen så jeg famler rundt i intet
Imens mit lille drengehjerte banker tungt på beatet
Jeg ankom med tom' hænder og knæled' for kenderne
Så ikke én troed' på jeg var bevæbnet til tænderne
Det kom bag på mig, at jeg slet ikk' behøved' min glorie
For jeg gik glemslen og blev blot en støvet historie
Men intet er glemt, når vildskaben river i mit indre
Og I ser det vel kun fordi at jeg skriver lidt mindre
Alt i mens I venter på at råddenskaben skal finde mig
Men jeg vil kæmpe i mod, så I kan ikk tvinge mig
Til at overse halvdelen af så min skrøbelige figur
Men jeg vil lade jer fortsætte jeres frygt'lige natur
Rette ryggen og observere jeres mistænk'lige sult
Men la' mig spørge jer, hvem er den egentlige ulv?