På fortovsrestauranten sad vi tit,
Da vi var nær de 20.
Min gode ven Jojo og gode gamle Pierre,
Med øl i tøndevis.
Jojo, han gav den som Voltaire,
Pierre var Casanova.
Jeg, jeg var så glad for mig
At jeg altid bare var mig.
Når det fine bourgeoisi passerede forbi,
Med fede kroppe i korsetter.
Så piftede vi - og stemte i, med vores sang.
Bourgeoisiet er nogle fede svin,
Jo federe de blir', nu mere er de til grin.
Bourgeoisiet nogle impotente får,
De stinker af parfume og har hentehår.
På danserestauranten sad vi tit,
Da vi var nær de 30.
Min gode ven Jojo og gode gamle Pierre,
Med vin i gode flasker.
Voltaire ku' danse som Fred Astaire,
Mens Casanova havde mere besvær.
Jeg, stadig så glad for mig
At jeg altid bare inklinerede for mig.
Og når det fine bourgeoisi dansede forbi
Med fede kroppe i korsetter.
Så piftede vi - og stemte i, med vores sang.
Bourgeoisiet er nogle fede svin,
Jo federe de blir', nu mere er de til grin.
Bourgeoisiet nogle impotente får,
De stinker af parfume og har hentehår.
På spiserestauranten sidder vi,
Nu er vi nær 50.
Min gode ven Jojo og gode gamle Pierre,
Med vores whisky sjusser.
Jojo citerer lidt Voltaire,
Pierre må nøjes med at mindes Casanova.
Jeg, stadig den stolteste,
Citerer de bedste værker af mig.
Og når vi går vores aftentur,
Så ligger pøblen på lur.
Og så pifter de gu!
Og så stemmer de ind med deres vulgære uanstændige sang,
Hvad bilder de sig ind?
Bourgeoisiet er nogle fede svin,
Jo federe de blir', jo mere er de til grin.
Bourgeoisiet nogle impotente får,
De to de har paryk, den tredje hentehår.