På Dovrefjell i Norge lå der kjemper uten par
Dronning Ingeborgs brødre de alle var
Men hvem skal føre våre runer når vi selv ei må
Den første kunn' vende veiret med sin hand
Den andre kunne stille det rinnende vann
Men hvem skal føre våre runer når vi selv ei må
Den tredje han for under vannet som en fisk
Den fjerde fattes aldri mat på disk
Men hvem skal føre våre runer når vi selv ei må
Den femte han kunne gullharpa slå, så alle de dansede som hørte derpå.
Men hvem skal føre våre runer når vi selv ei må
Den sjette han blåste i ein forgyllande lur, så alle de det hørte måtte grues derfor
Men hvem skal føre våre runer når vi selv ei må
Den sjuande kunn' under jorden gå.
Den åttande kunne på bølgetoppen stå
Men hvem skal føre våre runer når vi selv ei må
Den niande batt alle dyrene i skog.
Den tiande kunn' aldri sømnen få
Men hvem skal føre våre runer når vi selv ei må
Den ellevte batt lindormen i gresset den lå
Og meget mere den kunne formå
Men hvem skal føre våre runer når vi selv ei må
Den tolvte han var no så vis ein mann
Han visste hva som hendte i fremmede land
Men hvem skal føre våre runer når vi selv ei må
Det siger jeg for visst og sant, deres lige fantes ikke i Norges land
Men hvem skal føre våre runer når vi selv ei må