Frit svævende i et øjebliks dans Lover jeg mig selv med min 6. sans Aldrig at glemme hvor smukt det var Mens det stod på, og himlen var klar Så mange dage lægger sig som støv Som tegn på at man bliver så ufattelig døv Og blind for den skønhed, som øjet tog ind Hvis man forlod den med gift i sit sind. Jeg håber, vi vil huske Hvor vidunderligt det var Og hvor let vi gik på jorden Så forskellige vi end var Frit svævende. Der lå vi dengang i den samme seng Vi længtes sådan efter sammenhæng V drømte om at gi' os helt, helt hen Og altid være hinandens bedste ven Og ikke gentage de gamle fejl Aldrig gentage de samme fejl Jeg ved, jeg troede; jeg tror, du troede At vi kunne finde os en helt ny kode. Jeg håber, vi vil huske Hvor vidunderligt det var Og hvor let vi gik på jorden Så forskellige vi end var Frit svævende. Nu er du en fuldstændig fremmed et sted Dig som jeg lovede at blive gammel med Er det der, hvor vi svigter den drøm, vi har haft At vores beundring bliver til biter foragt. Jeg håber, vi vil huske Hvor vidunderligt det var Og hvor let vi gik på jorden Så forskellige vi end var Frit svævende.