Bag kæmpesten står folk i kø For at komme ind I kejserens hukommelse Før han bli'r døv og blind Men kejseren er død af længsel i sin have Sidste fredag aften klokken et kvarter i tolv Så kejseren tier men hør hvad hoffet siger: Kejseren længe leve, ellers mister vi kontrol Så ud fra magtens korridor Der kom der ikke et ord Kun det sædvanlige: hurra! Hvor kejseren er stor I morgen vil vi hylde ham ved en stor parade Hoffet handler hurtigt inden kejseren er kold Gartnerne river, skriverne skriver På det høje hvide slot er alt under kontrol Første gang så la'r vi ham gå Anden gang så ligeså Tredje gang så ta'r vi ham Og kejserens hukommelse er lang Vi putter ham i åben vogn Vi gir ham nye klæ'r Og kører ham fra sogn til sogn Fulgt af en tiggerhær Vi løfter hans arme, vinker med hans hænder Fingrene de glimter af guldringene fem Flagene vajer, pigerne de nejer Kejseren skal huske os når han er kommet hjem Første gang så la'r vi ham gå... Kejseren husked' kun et gammelt minde Vi lænked' ham til bifald, smigred' ham ihjel Sandheden hørte han aldrig nogensinde Længe leve kejseren, ellers dør vi selv Første gang så la'r vi ham gå... Og putter ham op bag i køen ved det hvide slot Der ligger han og ligner kun en stille undersåt.