Min dør er altid åben Hvis du vil, gå bare ind Her sidder jeg Hver gang jeg hører trin på trappen Så stivner jeg, og håber, det dig Jeg bladrer i et album Fyldt med minder om en tid Jeg endnu ikke fatter, er forbi For fanden, hvor er det trist at se tilbage Og nu bor jeg her I ensomhedens gade nummer 9 Forleden gik jeg rundt i byen Sådan bare for at få Tiden til at gå Vi mødtes Jeg gav pote Det var bare ikke mig, du hilste på Jeg fulgte dine øjne Da du slap min hånd og gik Og jeg så dit splinternye sværmeri For fanden, hvor var det svært at vende om Og finde vejen hjem Til ensomhedens gade nummer 9 Hver dag er som et helvede Jeg må hele turen om Og om igen Og når jeg endelig får lidt søvn Så drømmer jeg, at du er sammen med en ven Jeg tumler ud af køjen Finder flasken Tar' en skar For at dulme en ubendig jalousi For fanden, hvor er det hårdt At vågne op og være alene Her i ensomhedens gade nummer 9 Min dør er stadig åben Hvis du vil, gå bare ind Her sidder jeg Og hver gang jeg hører trin på trappen Stivner jeg Og håber, det er dig Jeg siger; min dør er stadig åben Hvis du vil, gå bare ind Her sidder jeg Hver gang jeg hører nogen på trappen Stivner jeg Og håber, det er dig